• Dansk
    • English
    • German

Lejrskole

Skøn natur og rig mulighed for udfoldelse

Vores 6 hytter er beliggende i et utroligt smukt område ved “Krabbes Grønne Ring” – et stisystem på 12 km, som omkranser Kjellerup ny. – Perfekt til gå-, løbe- og cykelture. For mere end 100 år siden tog Kjellerups borgere er frisk initiativ og påbegyndte en beplantning rundt om byen. Siden er “Krabbes Grønne Ring” blevet udvidet, så den nu går næsten hele vejen rundt om byen i et fantastisk flot stisystem i en skøn natur. Kjellerup ligger smukt placeret i Det Jyske Søhøjland kun 16 km fra Silkeborg – og kun 10 km fra Herning-motorvejen.

Aktiviteter for alle

Lige uden for døren er der masser af muligheder for gratis aktiviteter, spil, leg og afslapning i Arena Parken: Streetbasket, multibane, sandbane til bl.a. beachvolley, petanque, træningsbane med TRX, cykel- og løbebane med forhindringer mm. Der er også mulighed for at tilkøbe skydning i det nærliggende skyttehus efter aftale. Ved de 2 shelters kan der laves mad, snobrød, ristes skumfiduser eller andet over bål. Brænde skal blot bestilles dagen før. Det er tilladt at stille telte op eller benytte de 2 shelters, hvis de er ledige.

Om Danhostel Kjellerup, hytterne

De seks naturhytter er fuldstændig ens indrettet med op til seks sovepladser i hver. Der er en sovesofa og fire køjesenge. Der er lækkert badeværelse med toilet og bruseniche – samt gulvvarme i hele hytten. Hytterne ligger i tilknytning til Arena Midt, hvor der er mulighed for at benytte faciliteterne og fri adgang til Sport og Fitness under opholdet. Der er altid gratis parkering både for biler og for busser.

Gode oplevelser for lejrskoler kunne være:

– Snobrød over bål

– Benytte Arena Parken til diverse aktiviteter

– Benytte skydebanen (mod betaling)

– Cykle til Blicheregnens Museum

– Bade i Hinge Sø

– Vandreture i Krabbes Grønne Ring (ialt 12 km. i skovområde)

– Sportsaktiviteter indendørs i Arena Midts haller (efter aftale)